Velkommen til Enilo

Enilo blev startet med det formål at gøre alle til realistiske og succesfulde investorer uanset køn, alder og personlig økonomi. Vi er her for at vejlede og navigere dig rundt i den komplekse verden inden for økonomi og investering. Vi giver dig den nødvendige viden og indsigt, så du bliver i stand til at håndtere dine egne investeringer.

Historien bag Enilo

Enilo er stiftet af økonom og investor Mads Langberg, der gennem mange år oplevede at folk havde svært ved at komme i gang med at investere. Primært på grund af manglende viden og indsigt med henblik på at komme rigtigt fra start, men samtidig også med en frygt for at begå fejl og derved miste sine penge. Investering er forbundet med mange fordomme, f.eks. at det kræver en uddannelse inden for finansiering og økonomi, rigtig megen tid, mange penge for at komme i gang osv.

Hvis dine penge er investeret, er det typisk banken eller dit pensionsselskab som håndterer midlerne. Dette sker desværre ofte til høje omkostninger og med forholdsmæssigt lave afkast. Mange bank- og pensionskunder oplever mangelfuld rådgivning og vejledning. Det bliver ikke ordentligt kommunikeret, hvad man siger ja til, hvilke produkter der investeres i, hvilken betydning de samlede løbende omkostninger har, hvad risiko egentlig betyder, hvordan afkastet er ift. det generelle marked osv. Investerer du på egen hånd undgår du unødvendige omkostninger. Desuden opnås der typisk et højere årligt afkast uden at skulle tage en unødigt høj risiko. Man kan bedre tilpasse sin bæredygtige profil, tilvælge grønne investeringer og sammensætte sin brede portefølje ud fra ESG-mål, fordi der er adgang til alle investeringsprodukter via en neutral platform.

Desuden er det et kendt problem, at der er økonomisk ulighed mellem mænd og kvinder. Samtidig er kvinder markant underrepræsenteret i investeringsverdenen. Disse problemstillinger bidrager til en økonomisk ubalance i samfundet og er derfor også en mærkesag for os.

Enilo er sat i verden for at ændre disse mange problemstillinger. Gennem sparring og øget økonomisk indsigt spreder vi budskabet om vigtigheden i at du tager styringen med dine investeringer og privatøkonomi. Adgangen til viden og sparring skal være tilgængelig for alle uanset køn, økonomisk situation eller alder. Med uddannelse og læring baseret på individuelle 1:1 forløb, foredrag mv., bidrager Enilo med den nødvendige viden så alle kan blive rationelle, selvstændige og realistiske investorer med et langt investeringsperspektiv. 

Mads Langberg

Stifter, investor og mønsterbryder

”Mange gode og nytænkende koncepter er opstået fra en frustration – det er også tilfældet med Enilo. Jeg har længe været frustreret over, at mennesker ikke realiserer deres fulde potentiale, fordi de ikke opnår at blive økonomiske uafhængige. Alt for mange sidder fast i hamsterhjulet og anvender ikke investering som en naturlig del af tilværelsen.

Ud fra mantraet ”at handle er at gøre”, er det blevet min passion og livsmål at gøre alle til investorer uanset køn, alder og økonomiske situation. Vi er alle forskellige med forskellige behov, økonomier, mod, interesser og drømme. Men investering er for alle. Derfor startede jeg Enilo, fordi én handling i dag giver en bedre økonomi, personlig frihed og økonomisk uafhængighed i fremtiden.

Omkostningen ved de ydelser du vælger hos Enilo, er hurtigt tjent hjem alene på de gebyrer og omkostninger du sparer i banken eller pensionsselskabet. En anden gevinst for dig er, at du tager det fulde ansvar for din personlige økonomi. Dette er den vigtigste investering du kan foretage dig.”

At handle er at gøre noget meningsfuldt

”En handling” anvendes i daglig tale typisk som et “afgrænset og sammenhængende forløb af aktiviteter, som udføres bevidst og med vilje af en person. At handle er at gøre noget meningsfuldt.”

Vores mission er at få alle til at tage ansvar for deres investeringer og privatøkonomi. Udgangspunktet er din situation, dit liv, i dit tempo, hvor du er i fokus. Vi hjælper med at skabe overblik om alt det praktiske og tekniske ved investering, så du kan træffe bedre og realistiske beslutninger for fremtiden. Med personlig sparring og et rum, hvor alle spørgsmål er tilladte og relevante, skaber vi en tryg og rolig ramme, hvor du kan udvikle din økonomiske forståelse og opnå økonomisk frihed. Sammen gør vi investering simpelt, overskueligt og tilgængeligt for alle.

Copyright © Enilo 2025 – Udviklet af: René Sejling

×