Hvad er økonomisk intelligens?

Ved du hvad økonomisk intelligens egentlig er for en størrelse? Hos Enilo er en af vores største passioner, at tale om hvordan penge går ind og ud af privatøkonomien. Det er her grundlaget for økonomisk uafhængig og fleksibilitet starter. Som Robert Kiyosaki skriver i sin bog “Rich Dad Poor Dad” fra 1997: “Det handler ikke om hvor mange penge du tjener, men hvor mange penge du beholder”. Økonomisk intelligens handler om at forstå pengestrømme (cashflow) og træffe bevidste valg, der styrker din økonomiske situation på lang sigt. Det drejer sig om at kende forskel på ting, der giver penge i kassen (aktiver), og ting, der konstant tømmer kassen (passiver). Nedenfor er fem forskellige scenarier, der illustrerer, hvordan privatøkonomi kan håndteres forskelligt.

Scenario 1: Impulsforbrugeren

Jon har et job med en stabil indkomst, men han bruger ofte penge på dyre cafébesøg, nyt tøj og elektronik, så snart lønnen går ind. Han tænker ikke over, at de mange småkøb vokser til store beløb over tid. Resultatet er, at han sjældent har penge i slutningen af måneden. Han evner ikke at at lave nogen form for opsparing eller investering. På papiret ser hans indkomst fornuftig ud, men i praksis forsvinder det meste på forbrug.

Scenario 2: Den forsigtige opsparer

Heidi lægger en fast procentdel af sin løn til side hver måned. Hun har få udgifter og føler sig tryg ved at se opsparingen vokse på kontoen. Men hun overvejer ikke at investere en del af pengene i aktier, fonde eller ejendomme. Fordi hun primært sparer op uden at investere, går hun glip af muligheden for at skabe et potentielt højere afkast. Hendes opsparing er en god start, men hvis hun vil have sine penge til at “arbejde” for sig, bør hun se på investeringsmuligheder.

Scenario 3: Den målrettede investor

Sara fokuserer på at fordele sin indkomst mellem faste udgifter, opsparing og investering. Hun køber aktier, og hun overvejer løbende, om pengene skal ind i forskellige fonde eller måske en lejlighed, der kan lejes ud. Hver gang hun har et afkast eller en ekstra indtægt, investerer hun en del af overskuddet igen. På den måde bygger hun flere indkomstkilder over tid og styrker sit cashflow. Hendes fokus er, at pengene skal skabe værdi fremfor at blive brugt på forbrug.

Scenario 4: Familien med høje faste udgifter

Thomas og Camilla har begge gode lønninger, men de bruger næsten hele indkomsten på en stor bolig, bil og mange restaurantbesøg. Udadtil virker de velhavende, men deres månedlige udgifter er så høje, at de ofte må sige nej til ting, de egentlig gerne vil. Hovedsageligt fordi pengene er bundet i faste omkostninger. Selv når de tjener mere, stiger forbruget i takt med lønnen, og de får derfor ikke skabt et økonomisk overskud eller et reelt afkast gennem investering.

Scenario 5: Entreprenøren med sideprojekter

Morten arbejder fuldtid. Han har også et lille firma ved siden af, hvor han bygger hjemmesider. Indtægterne bruger han ikke kun på forbrug: en del af pengene går til nye projekter eller investering i aktier. Dermed opbygger han en ekstra indtægtskilde og får flere muligheder for at forbedre sin samlede privatøkonomi. Den ekstra tid han lægger i sideprojekterne, bliver til konkrete aktiver, der styrker hans samlede cashflow.

Afsluttende tanker

Essensen i økonomisk intelligens er at styre sine penge, så de arbejder for dig. Det handler om at skabe en solid balance mellem forbrug, opsparing og investering. Uanset om man er impulsforbruger, forsigtig opsparer eller dedikeret investor, kan alle tage skridt mod at styrke det økonomiske fundament. Det kræver økonomisk forståelse og indsigt. Ved at identificere og minimere passiver samt fokusere på aktiver med potentiale for vækst, kan man sikre sig et positivt cashflow og større økonomisk frihed og økonomisk uafhængighed på sigt.