Fem gode råd: Kvinder og pension

Ny forskning fra Forsikrings- og Pensionsbranchen (F&P) viser, at kvinder i gennemsnit går på pension et år før folkepensionsalderen. Mænd fortsætter derimod med at arbejde fem måneder længere. Samtidig lever kvinder typisk længere, hvilket betyder, at deres pensionsopsparing skal række over flere år. Investering for kvinder er derfor et emne, som fortjener opmærksomhed både nu og i årene, der kommer. Andreas Østergaard Nielsen, underdirektør i F&P, understreger vigtigheden af at planlægge økonomisk i god tid:

“Kvinder bør gennem hele livet sikre sig, at de sparer nok op til pensionen.”

Flere faktorer bidrager til denne forskel. Seniorforsker ved Vive – Mona Larsen forklarer at familiestruktur, helbred og arbejdsvilkår spiller en stor rolle, ligesom lønforskelle og samfundsmæssige forventninger til kvinders rolle i hjemmet.

Forbrugerøkonom hos Sydbank, Ann Lehmann Erichsen, påpeger desuden, at uforklarlige lønforskelle betyder, at kvinder over tid akkumulerer mindre i pensionsopsparing:

“Den uforklarlige lønforskel er omkring syv procent, svarende til et års gratis arbejde over en 14-15 års periode.”

For at imødekomme disse udfordringer deler Ann Lehmann Erichsen fem konkrete råd til kvinder:

1. Tænk langsigtet før du går på deltid

At gå på deltid kan have store konsekvenser for både pension og karrieremuligheder. Sørg for at forstå de langsigtede økonomiske konsekvenser og overvej at fortsætte med at indbetale det samme beløb til pensionen, selvom du går ned i tid.

2. Overvej alternativer til deltid

I stedet for at reducere arbejdstiden kan man overveje praktiske løsninger som rengøringshjælp, måltidskasser eller børnepasning. Det kan bevare fuldtidsværdien på arbejdsmarkedet.

3. Spar op løbende

Skab gode opsparingsvaner tidligt og vær opmærksom på unødvendige udgifter. Husk at din fremtidige økonomi afhænger af de valg, du træffer i dag.

4. Få professionel pensionsrådgivning

Hvis pensionsopsparingen ikke rækker, kan rådgivning fra banken hjælpe med at træffe de svære beslutninger om f.eks. salg af bil eller sommerhus.

5. Kend din pensionsordning

Sørg for at have overblik over dine pensionsordninger og de muligheder, du har for at optimere dem.

Ved at tage ansvar for pensionsplanlægning tidligt kan kvinder mindske risikoen for økonomisk usikkerhed i deres pensionisttilværelse. Tag fat i Enilo og lad os i fællesskab sikrer dig og din økonomiske fremtid.

Kilde: Forsikrings- og Pensionsbranchen (F&P), Vive, Sydbank.

"Er du blevet inspireret?

Drømmer du om økonomisk frihed? Alle kan lære at investere selv – det kræver bare den rette viden og et skub i den rigtige retning! Uanset om du er nybegynder eller har erfaring, er der ingen grænser for, hvad du kan opnå med den rigtige indsigt og handling.

At handle er at gøre noget meningsfuldt

”En handling” anvendes i daglig tale typisk som et “afgrænset og sammenhængende forløb af aktiviteter, som udføres bevidst og med vilje af en person. At handle er at gøre noget meningsfuldt.”

Vores mission er at få alle til at tage ansvar for deres investeringer og privatøkonomi. Udgangspunktet er din situation, dit liv, i dit tempo, hvor du er i fokus. Vi hjælper med at skabe overblik om alt det praktiske og tekniske ved investering, så du kan træffe bedre og realistiske beslutninger for fremtiden. Med personlig sparring og et rum, hvor alle spørgsmål er tilladte og relevante, skaber vi en tryg og rolig ramme, hvor du kan udvikle din økonomiske forståelse og opnå økonomisk frihed. Sammen gør vi investering simpelt, overskueligt og tilgængeligt for alle.

Copyright © Enilo 2025 – Udviklet af: René Sejling

×