Investeringssvindel på sociale medier vokser: Undgå at blive snydt

Derfor er langsigtet tænkning og gennemsigtighed dit stærkeste værn mod at blive snydt

Investering er blevet mere tilgængeligt end nogensinde før. Samtidig er sociale medier fyldt med profiler, der lover hurtige gevinster, hemmelige strategier og økonomisk frihed på rekordtid. Problemet er bare, at en stor del af det er ren svindel. Flere analyser og erfaringer fra markedet viser, at især nye investorer bliver mål for falske eksperter, der udnytter drømmen om hurtig rigdom. Det er ikke kun irriterende. Det kan koste dig dyrt.

Sådan fungerer investeringssvindel i dag

Svindlen er blevet langt mere sofistikeret. Det handler ikke længere kun om dårlige emails. I dag foregår det typisk gennem:

  • Falske profiler på Instagram, Facebook og TikTok
  • Chatbeskeder hvor “rådgivere” tilbyder personlig hjælp
  • Screenshots af urealistiske afkast og pres for hurtigt at overføre penge
  • Kendte personer i Danmark der fremstår som ambassadører uden at der er givet samtykke.

Fællesnævneren er enkel. Du bliver lovet noget, der virker for godt til at være sandt. Og det er det som regel også.

Mange bliver lokket ind i forløb, hvor de først ser små “gevinster”. Derefter bliver de bedt om at investere mere. Til sidst er pengene væk. Det samme er gerningsmanden.

Lyt til denne podcast på DR: Bitcoin bedraget (dr.dk/lyd)

De klassiske faresignaler

Hvis du vil undgå at blive snydt, skal du være opmærksom på disse tegn:

  • Fokus på hurtige og høje afkast
  • Pres for at handle hurtigt
  • Krav om at overføre penge direkte til en person
  • Manglende transparens om strategi og risiko
  • Kommunikation uden for officielle platforme

Investering er ikke et quick fix. Det er en langsigtet proces hvor tiden er din bedste ven. Hvis nogen får det til at fremstå som høje afkast på kort tid skal det være et klart advarselssignal.

Derfor er tillid og gennemsigtighed afgørende

Når du bevæger dig ind i investering, handler det ikke kun om at finde de rigtige aktier eller fonde. Det handler i høj grad om at forstå processen og have tillid til den tilgang, du følger. Her er det vigtigt at skelne mellem rådgivning, salg og sparring.

Hos Enilo er fokus ikke på at få dig til at overføre penge eller vælge en bestemt platform. Du vælger selv din platform (Saxo, Nordnet, Endavu etc.), du vælger selv dine investeringer.

Det handler kort sagt om

  • At give dig forståelse for investering
  • At skabe overblik over din økonomi
  • At hjælpe dig med at træffe dine egne beslutninger
  • At arbejde langsigtet og realistisk

Det er en markant kontrast til det, man ofte møder på sociale medier.

Hvordan det er at være kunde hos Enilo

Når du køber sparring hos Enilo, oplever du hurtigt, at fokus er et helt andet end det, mange forventer.

Det handler ikke om at finde den “næste store aktie” eller at jage hurtige gevinster. Du bliver ligeledes ikke guidet til bestemte investeringer. I stedet handler det om dig.

Vi tager udgangspunkt i din økonomi, dine mål og din tidshorisont. Der bliver arbejdet med struktur, forståelse og ro i beslutningerne. Det betyder også, at der ikke bliver lovet høje afkast på kort tid. For det er ikke sådan, investering fungerer i virkeligheden. Den største værdi ligger i, at du bliver i stand til selv at navigere. Ikke bare nu, men resten af livet.

En mere realistisk tilgang til investering

Mange bliver overraskede, når de opdager, hvor “kedeligt” god investering egentlig er.

Det handler om at være tålmodig og forstå hvad risiko er. Det er som nævnt med et langsigtet perspektiv, hvor kontinuitet og en mere ydmyg forventning til afkast vinder. Det er desværre ikke det, der sælger bedst på sociale medier. Men det er det, der virker. Når du fjerner støjen fra hurtige gevinster og smarte tricks, står du tilbage med en tilgang, der er langt mere holdbar.

Læs også: Renters rente er verdens 8. vidunder

Derfor er det vigtigt at stoppe op

Hvis du overvejer at investere, eller allerede er i gang, er det værd at stille dig selv et simpelt spørgsmål:

Forstår jeg egentlig, hvad jeg laver? Hvis svaret er nej, er det ikke fordi, du gør noget forkert. Det betyder bare, at du mangler den rette tilgang. Det er her, forskellen ligger mellem at blive fanget i støj og at bygge noget, der holder. Vil du i gang med investering på en tryg og realistisk måde, så tag kontakt til Enilo og få styr på fundamentet først. Du er meget velkommen til at reservere en tid til et kort og uforpligtende møde. Start nu

"Er du blevet inspireret?

Drømmer du om økonomisk frihed? Alle kan lære at investere selv – det kræver bare den rette viden og et skub i den rigtige retning! Uanset om du er nybegynder eller har erfaring, er der ingen grænser for, hvad du kan opnå med den rigtige indsigt og handling.

At handle er at gøre noget meningsfuldt

”En handling” anvendes i daglig tale typisk som et “afgrænset og sammenhængende forløb af aktiviteter, som udføres bevidst og med vilje af en person. At handle er at gøre noget meningsfuldt.”

Vores mission er at få alle til at tage ansvar for deres investeringer og privatøkonomi. Udgangspunktet er din situation, dit liv, i dit tempo, hvor du er i fokus. Vi hjælper med at skabe overblik om alt det praktiske og tekniske ved investering, så du kan træffe bedre og realistiske beslutninger for fremtiden. Med personlig sparring og et rum, hvor alle spørgsmål er tilladte og relevante, skaber vi en tryg og rolig ramme, hvor du kan udvikle din økonomiske forståelse og opnå økonomisk frihed. Sammen gør vi investering simpelt, overskueligt og tilgængeligt for alle.

Copyright © Enilo 2025 – Udviklet af: René Sejling

×