Få sparring før du begynder at investere
Investering kan virke uoverskueligt, især hvis man aldrig har købt en aktie før. Grafer, fremmede begreber og historier om både store gevinster og tab fylder meget. Men i sin kerne handler investering om noget ret jordnært. At få dine penge til at arbejde for dig over tid.
For mange begynder interessen med et simpelt spørgsmål. Skal mine penge bare stå på kontoen og miste købekraft, eller kan jeg gøre noget mere aktivt og fornuftigt med dem? Her starter investering for begyndere.
Hvorfor investere overhovedet
Inflation betyder, at penge mister værdi år for år. Har du 100.000 DKK stående kontant, kan de om 10 år købe mindre end i dag. Ved at investere giver du dig selv muligheden for at bevare og øge din formue. Investering handler ikke om hurtige gevinster eller at ramme den næste raketaktie. For de fleste handler det om langsom og stabil opbygning af formue, typisk over mange år.
Læs også: Renters rente er verdens 8. vidunder
Hvad investerer begyndere typisk i
De fleste starter med aktier og fonde. Når du køber en aktie, ejer du en lille del af en virksomhed. Går virksomheden godt, stiger værdien ofte over tid. Går det skidt, kan kursen falde.
Fonde og ETF’er samler mange aktier i én investering. Det giver automatisk spredning og reducerer risikoen sammenlignet med at satse på én enkelt aktie. Som begynder giver det ofte mening at fokusere på brede investeringer eks. ETF’er frem for komplekse produkter. Enkelhed slår smarthed i starten.
Risiko og tidshorisont hænger sammen
Alle investeringer indebærer risiko. Kurser svinger, og der vil være perioder med fald. Det vigtige er, hvor lang din tidshorisont er. Investerer du med 1 til 3 års horisont, kan udsving gøre ondt. Investerer du med 10 til 20 års horisont, har markedet historisk haft bedre mulighed for at rette sig op efter kriser.
Som begynder er det afgørende at acceptere udsving som en del af rejsen. Risiko kan ikke fjernes, men den kan styres med tid, spredning og tålmodighed.
Fejl mange begår i starten
En klassisk begynderfejl er at handle for meget. Køb, sælg, skift strategi og reagér på nyheder. Ofte ender det med dårligere resultater og mere stress.
En anden fejl er at investere penge, man får brug for hurtigt. Investering bør ske med penge, du kan undvære i hverdagen.
Mange starter også uden en klar plan. Hvor meget investerer jeg løbende. Hvorfor har jeg valgt netop disse investeringer. Hvornår justerer jeg.
Læs også: Investeringsstrategi
En simpel tilgang til investering for begyndere
Det behøver ikke være kompliceret. Mange private investorer starter med en fast månedlig investering, bred spredning og fokus på kvalitet.
Det vigtigste er ikke at være perfekt fra dag 1. Det vigtigste er at komme i gang på en måde, der føles tryg og forståelig. Og du behøver ikke bruge ret meget tid på det.
Viden og overblik er ofte det, der gør den største forskel. Når du forstår, hvad du ejer og hvorfor, bliver det nemmere at holde fast, også når markedet svinger.
Uafhængig sparring gør en forskel
Mange nye investorer oplever, at det ikke er viljen, der mangler, men overblikket. Usikkerhed om hvor man skal starte, frygt for at lave fejl, manglende viden om risiko og tvivl om hvilke valg der er de rigtige, stopper ofte processen før den overhovedet er i gang. Det kan gøre investering mere komplekst, end det i virkeligheden behøver at være. Og det er super ærgerligt for det er dine penge som mister værdi, hvis ikke du kommer i gang med at investere dem.
Hos Enilo arbejder vi med uvildig sparring som er tilpasset dig. Det betyder, at fokus er på dig og dine mål, at du kommer rigtigt fra start som ny investor. Vil du tage de første skridt mod at investere med ro i maven og en strategi, der passer til dit liv, så tag kontakt til Enilo og kom i gang med at investere. Du kan booke en gratis samtale lige her: Book gratis samtale.
"Er du blevet inspireret?
Drømmer du om økonomisk frihed? Alle kan lære at investere selv – det kræver bare den rette viden og et skub i den rigtige retning! Uanset om du er nybegynder eller har erfaring, er der ingen grænser for, hvad du kan opnå med den rigtige indsigt og handling.