Hvad koster det egentligt at investere?

Mere end du tror, medmindre du selv gør det

Når du vil i gang med at investere dine egne penge, tænker du sandsynligvis på dit (forhåbentligt) kommende positive afkast. Før det sker er det typisk spørgsmål som disse der dukker op: Hvad skal jeg investere i? Hvor meget kan jeg tjene? Hvornår bliver jeg mere økonomisk uafhængig? Men midt i alle drømmene om fremtidig økonomisk frihed, gemmer der sig en lille slyngel, som stille og roligt æder sig ind i dine afkast nemlig omkostninger.

Små tal med stor effekt

Det lyder ikke specielt dyrt hvis nogen siger: “Den her fond koster kun 1,50 % om året i omkostninger.” Men lad os være ærlige 1,50 % af hvad? Og hvor meget betyder det egentlig hvis vi sætter nogle tal på?

Forestil dig to nye investorer, Mads og Mette. De investerer begge 100.000 kr. og lader pengene stå i 30 år. De får samme gennemsnitlige årlige afkast på 7 %, men

• Mette investerer i en billig passiv ETF med en årlig omkostning på 0,2 %

• Mads investerer i en aktivt forvaltet fond med en årlig omkostning på 1,5 %

Efter 30 år ser deres porteføljer sådan her ud:

• Mette (0,2 % i omkostninger): 719.000 kr.

• Mads (1,5 % i omkostninger): 498.000 kr.

Der er altså en forskel på 221.000 kr. udelukkende på grund af omkostningerne. Og det vel at mærke uden at Mads har fået et bedre afkast. Derudover findes der efterhånden en del research som dokumenterer, at aktivt forvaltede fonde ikke leverer bedre afkast end en passivt forvaltet fond. Og husk at omkostningerne betales uanset hvilket afkast du har også hvis dette er negativt et år.

Hvad dækker omkostninger egentlig over?

Når vi taler om omkostninger ved investering, er der som regel tale om følgende:

• Årlige administrationsgebyrer: Betales til fonden eller platformen (eks. banken), ofte som en procentdel af din investering. Disse kaldes of “løbende omkostninger” eller “årlige omkostninger i procent” (ÅOP). Førstnævnte er den korrekte betegnelse.

• Kurtage: Et gebyr du betaler hver gang du køber eller sælger en aktie eller fond.

• Spread: Forskellen mellem købs- og salgspris. Ofte en overset faktor, men den spiser af dit afkast, især ved korte (short) handler.

• Valutavekslingsgebyr: Hvis du køber udenlandske aktier eller fonde i USD, EUR osv. skal dine danske kroner veksles. Det tager banken eller platformen sig betalt for.

• Skjulte gebyrer: Jep, de findes. Læs det med småt. Nogle fonde har “performance fees”, depotgebyrer eller andre kreative påfund. Nogle investeringsprodukter har også indtrædelses- og udtrædelsesomkostninger. Vær opmærksom på alle omkostningerne inden du investerer. Det er de totale samlede omkostninger du skal sammenligne.

Billigere = bedre?

Det korte svar er ofte ja. Jo lavere omkostninger, jo større del af afkastet bliver hos dig. Det er derfor, mange private investorer i dag vælger passive indeksfonde eller ETF’er. De koster ofte under 0,5 % i løbende omkostninger, nogle endda helt ned til 0,05 %. Lidt provokerende sagt svarer det til at købe havregryn. Du kan få økologiske luksus-havregryn i sølvbøtte fra Irma til 28 kr. for et kilo eller økologiske havregryn fra Føtex til 15 kr. Begge mætter, begge er økologiske havregryn i samme kvalitet i den samme mængde. Med andre ord er produktet i store træk identisk.

Men hvad så med banken?

Hvis du investerer gennem din bank, kan det være svært at gennemskue præcis, hvor meget du betaler. Ofte er gebyrerne pakket ind i fine ord som “rådgivningsaftale” eller “porteføljepleje”. Det lyder trygt, men koster typisk langt mere end hvis du selv tager affære på en platform som f.eks. Nordnet eller Saxo. Der er typisk også mange forskellige gebyrer, vilkår og betingelser i banken, så det er bare sværere at gennemskue prissætningen.

Læs også: Investering uden om banken, hvordan gør man?

Hos nogle banker kan den samlede omkostning sagtens lande på 2-3 % om året. Det lyder stadig ikke af meget, men husk eksemplet fra før. Over tid har omkostningerne en ret markant negativ indvirkning på dit afkast. Det samme skal du være opmærksom på hvis dit pensionsselskab investerer for dig. Hvor meget betaler du i løbende årlige omkostninger til dem?

Hvordan undgår du at betale for meget?

1. Tjek de løbende omkostninger: Det skal være det totale tal i procent, som viser hvad det koster at eje investeringen i løbet af et år. Spørg din bankrådgiver eller din pensionsrådgiver, hvor meget dine løbende omkostninger er. Har du et pensionsselskab som investerer for dig, så overvej selv at tage styringen. Her kan du nemlig selv vælge fonde som er markant billigere end dem pensionsselskabet har valgt for dig.

2. Sammenlign produkter: ETF’er og passive produkter vinder ofte på pris. Dog kan de variere meget selvom de er passive. Hold aktive og passive produkter op mod hinanden.

3. Drop unødvendig rådgivning: Hvis du ikke bruger den aktivt, så lad være med at betale for den. Den skal give værdi for dig.

4. Brug din sunde fornuft: Hvis nogen vil tage 2% af dine penge hvert år for at “hjælpe dig med at investere”, så spørg dig selv hvad du egentlig får de penge.

Investering behøver ikke være dyrt. Men det bliver dyrt, hvis du ikke er opmærksom. Især fordi det netop er de små procenter, som gør en stor forskel over tid. Du skal have tiden til at arbejde for dine penge. Tiden og omkostningerne skal ikke være med til at udhule dine årlige afkast.

Hos Enilo hjælper vi dig med at investere klogt uden unødvendige omkostninger, skjulte gebyrer eller smarte salgstricks. Bare ærlig vejledning og sparring som giver mening. Vil du i gang med at investere eller blot blive klogere på, hvad du egentlig betaler i omkostninger? Så tag fat i os. Vi lover, at det bliver både trygt og til at forstå.