Hvad er positivlisten fra SKAT?

Er du bekendt med hvad positivlisten fra SKAT kan gøre for dig? SKAT’s positivliste er en liste over udenlandske investeringsforeninger og fonde, der opfylder særlige krav fra de danske skattemyndigheder. Hvis en udenlandsk fond eller investeringsforening står på positivlisten, betyder det typisk, at du som investor kan opnå en mere gunstig skattemæssig behandling sammenlignet med fonde, der ikke står på listen. I praksis betyder det at du som investor betaler aktieindkomstskat i stedet for kapitalindkomstskat af afkastet.

Formålet med positivlisten

Positivlisten er SKAT’s måde at sikre, at du kun får de mere lempelige skatteregler, hvis den udenlandske investeringsforening har afstemt de kriterier, som stilles i Danmark. Det handler blandt andet om gennemsigtighed, løbende indberetning og bestemte krav til, hvordan fonden er opbygget. Ved at have disse klare retningslinjer forsøger SKAT at forhindre eventuel skatteunddragelse. Samtidig gøres det enklere for investorer at navigere i den komplekse verden af udenlandske investeringer.

Fordele for investorer

For dig som privat investor er fordelen først og fremmest, at investeringer i fonde på SKAT’s positivliste ofte beskattes efter samme principper som danske investeringsforeninger. Det kan være en lavere skattesats, eller at gevinster beskattes som aktieindkomst frem for kapitalindkomst. Aktieindkomst har i Danmark en progressiv sats, der i øjeblikket er 27 % op til et vist niveau og 42 % over dette niveau. Kapitalindkomst beskattes derimod højere, fordi den regnes sammen med din personlige indkomst. Dermed kan du ende med at betale topskat.

Hvordan finder man positivlisten?

SKAT offentliggør positivlisten på sin hjemmeside. Den opdateres flere gange årligt. I listen, som er et Excel-ark, kan du søge på navne eller fondskode (ISIN-nummer) på bestemte fonde eller ETF’er (Exchange Traded Funds). Findes produktet er det godkendt og giver dermed de skattemæssige fordele. Fonden bag produktet skal typisk anmode om optagelse, og SKAT vurderer på baggrund af fondens oplysninger, om den lever op til kravene. Den opdaterede liste finde her: SKAT’s positivliste

Vigtige overvejelser

Selvom en fond er på positivlisten i dag kan dette ændre sig. Hvis SKAT konstaterer at fonden ikke længere opfylder de relevante betingelser bliver den slette fra listen. Det er derfor en god idé regelmæssigt at tjekke, om din investeringsforening stadig står på listen. Gør du det ikke, kan du potentielt ende med at betale mere i skat end forventes. Desuden skal du være opmærksom på, at den skattemæssige fordel kun gælder, hvis fonden er på positivlisten på det tidspunkt, hvor du køber og ejer fonden. Udbytter og gevinster kan blive beskattet anderledes, hvis fonden ikke er optaget på listen i hele investeringsperioden.

Hvem har gavn af positivlisten?

Positivlisten er særligt relevant for dig, der investerer i udenlandske ETF’er eller fonde og ønsker at udvide din portefølje udover de danske grænser. Samtidig kan den også være interessant for dem, der vil optimere deres skattemæssige situation ved at vælge fonde, der giver fordelagtig behandling under de danske skatteregler. Hvis du overvejer at investere i en udenlandsk fond, så tjek altid om den står på positivlisten, inden du investerer. Husk også at sætte dig ind i reglerne for aktieindkomst versus kapitalindkomst, så du kender de skattemæssige konsekvenser. Skatteregler kan være komplekse. Derfor kan det være en god idé at konsultere en skatterådgiver eller din bank, hvis du er i tvivl. På den måde sikrer du dig, at du udnytter de muligheder, positivlisten giver, og samtidig undgår dyre fejl.

"Er du blevet inspireret?

Drømmer du om økonomisk frihed? Alle kan lære at investere selv – det kræver bare den rette viden og et skub i den rigtige retning! Uanset om du er nybegynder eller har erfaring, er der ingen grænser for, hvad du kan opnå med den rigtige indsigt og handling.

At handle er at gøre noget meningsfuldt

”En handling” anvendes i daglig tale typisk som et “afgrænset og sammenhængende forløb af aktiviteter, som udføres bevidst og med vilje af en person. At handle er at gøre noget meningsfuldt.”

Vores mission er at få alle til at tage ansvar for deres investeringer og privatøkonomi. Udgangspunktet er din situation, dit liv, i dit tempo, hvor du er i fokus. Vi hjælper med at skabe overblik om alt det praktiske og tekniske ved investering, så du kan træffe bedre og realistiske beslutninger for fremtiden. Med personlig sparring og et rum, hvor alle spørgsmål er tilladte og relevante, skaber vi en tryg og rolig ramme, hvor du kan udvikle din økonomiske forståelse og opnå økonomisk frihed. Sammen gør vi investering simpelt, overskueligt og tilgængeligt for alle.

Copyright © Enilo 2025 – Udviklet af: René Sejling

×